Styrkehold

Basic Fitness

I Basic Fitness arbejder vi med at gøre kroppen stærkere, så den er bedre rustet til at klare hverdagens små og store aktiviteter/udfordringer.

Vi træner med vægte, men bruger også kroppens egen vægt i øvelserne. Vigtigt er det, at man tilpasser vægtene til den enkeltes behov, så alle bliver individuelt udfordret. Teknik og holdning er i højsædet. Målet med træningen er også, at øge muskelmassen, og dermed forbedre fedtforbrændingen.


MBL

MBL er en time hvor alle kan være med, uanset niveau. Her træner vi hele kroppen godt igennem.  Vi bruger redondo bolde ( små bolde), elastik, vægte, sandsække samt egen kropsvægt. Hvis du gerne vil i form og strammes op, er dette holdet for dig.


Puls og Styrke

Puls og styrke er intervaltræning, der er simpelt, hårdt og nemt at udføre. Vi træner i 40 min hvor vi fokuserer både på konditions- og styrke træning. Vi varmer op i 5 min, de følgende 30 min træner vi således: 40 sek kondition, 20 sek pause. 40 sek styrketræning og igen 20 sek pause. Vi afslutter med udstrækning.


AB (mave/ryg)

25 min. hvor vi styrker ryg og især mave. De fleste øvelser foregår liggende på måtten – enkelt øvelser med vægt eller bold. Kort og effektivt uden lange pauser – men alle kan være med.


Step og styrk

Velkommen til en time med sved på panden, pulsen op og alle muskel grupper i brug. Første halvdel af timen kører vi basis step og sidste halvdel kører vi styrketræning i power interval med både egen kropsvægt samt brug af diverse vægte. Vi kører hele kroppen igennem og afslutter med rolig udstrækning.


Store bolde

Denne time foregår med træning på store bolde. Der er som udgangspunkt fokus på det indre muskelkorset omkring mave og ryg. Med grundlæggende øvelsesteknikker trænes balance, koordination og stabilisering. Store bolde er træning, der egner sig til langt de fleste, også dig med ryg problemer.


Bolde og styrke

Dette hold er ikke fast på planen, men bliver ofte tilbud lørdag eller søndag morgen. Hold øje med holdplanen. En time hvor opvarmningen foregår på de store bolde og styrketræningen foregår i intervaller enten ved hjælp af egen kropsvægt eller med vægte.


HIIT body ude

HIIT Body: HIIT står for: “High intensity interval training” Effektiv træning på kort tid. Her kommer kroppen igennem på 30 min. hvor der veksles mellem styrke og kondition ved brug af egen kropsvægt eller simple redskaber. Tillader vejret det, foregår det udenfor. Alle kan være med.


TRX

Super funktionel styrketræning ved hjælp af egen kropsvægt og remme. Alle kan blive udfordret på netop deres niveau på samme hold. Du kan vedligeholde din krop og du kan gøre den stærkere til hverdagens udfordringer. Du bliver guidet og hjulpet fra start og kan herefter selv styre hvor hård/nænsomt det skal være. Alle kan være med.