Hans Skau har skrottet iltapparatet og er tilbage i Opstrammeren. Med to nye lunger.
Skrevet af Flemming Just
De seneste år har Hans Skau skilt sig ud i Opstrammeren. Han har nemlig motioneret med et iltapparat som fast følgesvend rundt i motionscentret.
I nogle måneder har det kendte ansigt i centret glimret ved sit fravær. Men nu er den 61-årige haderslever tilbage. Uden iltapparatet.
– Ja, jeg har fået to nye lunger i stedet, fortæller Hans og afleverer et smil, der mere end ord fortæller, hvor lykkelig han er for den transplantation, han gennemgik på Rigshospitalet lige efter påske.
Det tog lang tid med mange sygehus-besøg og undersøgelser, før lægerne kunne fastslå, at Hans Skau var egnet til en transplantation. Men kun fire dage efter at han havde fået grønt lys, fik han ved midnat en opringning fra Rigshospitalet. Beskeden lød, at de nu havde to lunger, der matchede. En time efter var han på vej til København og næste morgen var operationsbordet på Rigshospitalet klar til ham.
– Nervøs? Ja, selvfølgelig. Lige før jeg blev bedøvet, kan jeg huske, jeg tænkte: Mon jeg nogensinde vågner op igen? Jeg var jo ikke så stærk….
Bøvl med medicinen
Men Hans vågnede. Heldigvis. Ni timer tog det lægerne at give ham et nyt liv med lunger, der fungerede perfekt næsten fra starten. Til gengæld opstod der bøvl med den medicinering, der følger i kølvandet på en transplantation. Og som blandt andet skal sikre, at kroppen ikke afstøder de nye kropsdele.
– Jeg kunne ikke tåle medicinen og måtte indlægges igen. Jeg fik maveproblemer og en grim uro i hele kroppen. Det var hårdt, og det er stadig hårdt, for medicinen har svækket min krop. Så jeg er meget træt. Jeg hviler og sover rigtig meget.
Alligevel er Hans altså tilbage i Opstrammeren. For ligesom han i nogle år stædigt begav sig ned i motionscentret, mens han måtte have hjælp til at trække vejret med iltapparatet, er han overbevist om, at motionen også nu vil være gavnlig for hans krop. Samtidig er han i et kommunalt genoptræningsforløb på Kildebakken.
– Jeg har altså godt af at komme i gang igen. Selvom jeg skal passe på. Derfor nøjes jeg med at træne ben og arme.
Født med sygdommen
Hans fik først konstateret sygdommen i sine lunger, da han var sidst i 30’erne. Men faktisk blev han født med sygdommen, der er arvelig og betyder, at mangel på et enzym enten giver kronisk leversygdom eller kronisk lungesygdom.
– Det er omkring ti år siden, at jeg for alvor fik problemer og måtte bruge iltapparat. Så blev jeg opereret. Det gik godt i et par år. Så måtte jeg igen have ilt.
Hans har tidligere arbejdet som plejehjemsassistent i Haderslev og Kolding. Da han blev førtidspensionist som følge af lungesygdommen, begyndte han at træne i Opstrammeren, for – som han siger – at holde sygdommen på afstand. Han kom i centret så godt som hver eneste dag.
Nu har han snart overstået de første tre måneder efter operationen.
– De er de værste, siger lægerne. Om et år skulle jeg kunne leve helt normalt igen.
En tur til Færøerne
Hvad glæder du dig mest til?
– Jeg har aftalt med en kammerat, at vi skal en tur til Færøerne. Men ellers ser jeg bare frem til et helt almindeligt hverdagsliv. At kunne leve ligesom alle andre. Uden de begrænsninger, jeg har måttet affinde mig med i mange år.
Begrænsningerne har blandt andet gjort, at han ikke har kunnet rejse uden for landets grænser. Og dog. Ture til Berlin har han tilladt sig. Her bor nemlig et af hans fire børn. De tre andre er spredt rundt i Danmark. Men de har alle støttet ham i den svære periode omkring transplantationen.
– De har virkelig vist mig kærlighed og omsorg,
Fakta
Hans har fået mange knus, kærlige og opmuntrende ord i Opstrammeren, efter at han igen er begyndt at træne. Også fra centerleder Randi Christiansen, der beundrer ham for hans gå-på-mod og livskraft. Både før og nu efter lungetransplantationen. Foto: Flemming Just
”Fitness for alle”, står der på plakaten på 1. salen i Opstrammeren. De ord passer om nogen på Hans, der i flere år motionerede i centret, selvom han måtte bære rundt på sit iltapparat samtidig. Foto: Flemming Just
Hans er stadig umådelig træt og svækket. Alligevel er han igen begyndt at træne, men tager den med ro og nøjes med at få gang i ben og arme, når han er på Bygnaf. Foto: Flemming Just